Hun er min kærestes mormor, men hun er også min. Hun er den sejeste kvinde der har gået på Jorden - hun har været Jorden rundt hele 3 gange, er verdensmester i seniorskak, har en æresorden fra Bergen, er med i "Hvem, hvad, hvor", rejste rundt i Europa under krigen, har cyklet Danmark rundt, rendt rundt på Mount Everest i en alder af 84 og valgte i sin 3. alder at bosætte sig i Berlin - bare fordi.
Hun er sjov, omsorgfuld, glødende ateist og fik en mobiltelefon som 88 årig som hun brugte flittigt. Hun er simpelthen bare den sejeste mormor i hele verden, og vi troede vi skulle have hende til de 100 år - hun havde besluttet at holde sin 100 års i Grøften i Tivoli.
Men så langt kom vi desværre ikke.
Vi blev ringet op igår, at hun var faldt og havde brækket benet. Det er anden gang hun falder og brækker noget, så vi var da bekymrede men tænkte at den klarede hun selvfølgelig igen.
Problemet var bare, at hun skulle i narkose for at de kunne operere, da det er et brud der SKAL opereres ellers er man i smertehelvede.
Så gad fruen ikke mere. Allerede før de opererede havde hun lagt sig til at dø. Hun har aldrig været til hospitaler og da hun fik ilt, smertestillende osv. synes hun ikke det var sjovt mere. De gennemgik operationen, men hun vågnede ikke op. Hun døde uden smerter, og havde lagt sig til at sove.
Vi blev ringet op kl 5 idag, at det var nu. Vi tog en taxa til Herlev og mødtes med de andre. Det var rart at være de første, så der ikke var et rend af familiemedlemmer og andet cirkus.
Hun var stadig varm og lignede fuldstændig sig selv. Det lignede faktisk bare at hun tog sig en mega morfar! Det var rart at hun var så pæn og alt var meget udramatisk. Vi var lidt alene med hende, min kæreste og jeg. Han fortalte hende historier og jeg sagde mange tak for at have været en del af hendes liv, og alle de spændende ting hun har fortalt mig. Og mange tak for alle de skakspil hun har vold tævet mig i, og andre hyggelige stunder.
Hun nåede meget det sidste år. Hun så sit barnebarn få studenterhuen på, hun holdt kæmpe 90-års fødselsdag, hun så min kæreste og jeg blive forlovede og sin datter finde kærligheden igen i en ny mand. Hun var også på besøg i vores nye andelslejlighed, som hun havde betalt! Jeg ved at hun døde fredfyldt med en masse gode minder og fortrøstningsfuldt om at hendes efterladte har det godt og går en god fremtid i møde. Men hvor ville jeg gerne at hun så os alle få huen på, og kunne være med til vores bryllup! Man kan jo ikke få alt.
Imorgen begynder ræset med at få bedemand på plads osv. Hun vil brændes og sættes i IKKE kristen jord. Det ville være blasfemi at ligge hende i kristen grav, så der bliver en ceremoni i kapellet og derefter brændes hun og ligges i neutral jord. Ligesom fruen ville have det.
Og så overvejer vi at skåle i Liebfraumilch til ære for Phillipas forkærlighed for Faktas den klammeste. Nok det eneste tidspunkt jeg frivilligt vil synke det stads.
Sov godt momse :-)
