tirsdag den 20. september 2011

Phillipas død

Phillipa døde idag. Hun blev 90 år!

Hun er min kærestes mormor, men hun er også min. Hun er den sejeste kvinde der har gået på Jorden - hun har været Jorden rundt hele 3 gange, er verdensmester i seniorskak, har en æresorden fra Bergen, er med i "Hvem, hvad, hvor", rejste rundt i Europa under krigen, har cyklet Danmark rundt, rendt rundt på Mount Everest i en alder af 84 og valgte i sin 3. alder at bosætte sig i Berlin - bare fordi.

Hun er sjov, omsorgfuld, glødende ateist og fik en mobiltelefon som 88 årig som hun brugte flittigt. Hun er simpelthen bare den sejeste mormor i hele verden, og vi troede vi skulle have hende til de 100 år - hun havde besluttet at holde sin 100 års i Grøften i Tivoli.
Men så langt kom vi desværre ikke.

Vi blev ringet op igår, at hun var faldt og havde brækket benet. Det er anden gang hun falder og brækker noget, så vi var da bekymrede men tænkte at den klarede hun selvfølgelig igen.
Problemet var bare, at hun skulle i narkose for at de kunne operere, da det er et brud der SKAL opereres ellers er man i smertehelvede.

Så gad fruen ikke mere. Allerede før de opererede havde hun lagt sig til at dø. Hun har aldrig været til hospitaler og da hun fik ilt, smertestillende osv. synes hun ikke det var sjovt mere. De gennemgik operationen, men hun vågnede ikke op. Hun døde uden smerter, og havde lagt sig til at sove.

Vi blev ringet op kl 5 idag, at det var nu. Vi tog en taxa til Herlev og mødtes med de andre. Det var rart at være de første, så der ikke var et rend af familiemedlemmer og andet cirkus.

Hun var stadig varm og lignede fuldstændig sig selv. Det lignede faktisk bare at hun tog sig en mega morfar! Det var rart at hun var så pæn og alt var meget udramatisk. Vi var lidt alene med hende, min kæreste og jeg. Han fortalte hende historier og jeg sagde mange tak for at have været en del af hendes liv, og alle de spændende ting hun har fortalt mig. Og mange tak for alle de skakspil hun har vold tævet mig i, og andre hyggelige stunder.

Hun nåede meget det sidste år. Hun så sit barnebarn få studenterhuen på, hun holdt kæmpe 90-års fødselsdag, hun så min kæreste og jeg blive forlovede og sin datter finde kærligheden igen i en ny mand. Hun var også på besøg i vores nye andelslejlighed, som hun havde betalt! Jeg ved at hun døde fredfyldt med en masse gode minder og fortrøstningsfuldt om at hendes efterladte har det godt og går en god fremtid i møde. Men hvor ville jeg gerne at hun så os alle få huen på, og kunne være med til vores bryllup! Man kan jo ikke få alt.

Imorgen begynder ræset med at få bedemand på plads osv. Hun vil brændes og sættes i IKKE kristen jord. Det ville være blasfemi at ligge hende i kristen grav, så der bliver en ceremoni i kapellet og derefter brændes hun og ligges i neutral jord. Ligesom fruen ville have det.

Og så overvejer vi at skåle i Liebfraumilch til ære for Phillipas forkærlighed for Faktas den klammeste. Nok det eneste tidspunkt jeg frivilligt vil synke det stads.

Sov godt momse :-)

mandag den 12. september 2011

Dilemma

Jeg er frisk, rask og totalt på farten igen. Det er så skønt at være lidt mere ovenpå.

Idag oplevede jeg noget mærkeligt. Så mærkeligt at jeg gerne vil have det ud... Men jeg kan ikke. Ikke her.




/'Till then.

onsdag den 24. august 2011

Somebody KILL ME NOW

Jeg er helt væk i snot og koldsved. Jeg forsøger ihærdigt at holde mig kørende på eksotisk frugt og kildevand i håb om at kunne skære noget tid af min plagsomme forkølelse.

Jeg sidder på skolen og forsøger at besvare ualmindeligt tunge og trivielle spørgsmål om Freud og andre ligegyldige ting. Jeg får besvaret 0,5 spørgsmål i timen.

Jeg kan ikke blive hjemme mere - har været hjemme i seng 2 dage i træk. Den går ikke, med en eksamen om 3,5 måned i et sprog jeg aldrig før har talt. Deusuden er intentionerne om at lave opgaverne hjemme gode, men falder til jorden når man ligger på sofaen og undrer sig over hvem der har forvandlet ens hjerne til Hubba-bubba gum.

Om en halv time falder dommen - hvor langt bagud er jeg i fransk. Hvor mange gange kan jeg gøre mig til grin før skammens gudinde overgiver sig og holder sin hånd over mig.
I værste fald må jeg lave "besvimeren" ved et evt. spørgsmål jeg ikke kan svare på. Eller måske begynde at bage kage til alle timer.

/Snot snot, HUUUUUUULK.

mandag den 22. august 2011

Snot og Slik

Jeg er syg! Årh, hvor er det synd for mig!
Jeg har så uendeligt dårligt når jeg er syg, fordi jeg mener at hele verden er imod mig, og alt er pisseuretfærdigt. Nå!

Jeg har fået 2 poser slik af ham den søde kæreste. Vi har set "Hvem vil være millionær", og krummet tæer over 2 studerende der ikke kunne svare på 1. spørgsmål. Men det er ikke nok - jeg vil være rask og i skole..


/Den sygeste Fejlprinsesse.

fredag den 19. august 2011

Nogen kunne ikke holde sig

Og sked i risten på Nørrebro. Blame the weather, men jeg kender sandheden!

Det var sjovt i 10 min., særligt efter at B kom med guldkornene "Det var sgu ærgeligt! Så må vi drikke cola og lade opvasken stå". Epic. Nu er det ikke sjovt mere. Vi vil have vores rene vand tilbage, som vi dagligt tager for givet mens andre mennesker dør. (Og så grib lige mobilen og doner en beskeden 50'er til dem der ikke er så heldige som os andre rentvandskrævere: http://destapafelicidad.coca-cola.com.uy/Doner.aspx )

Nu vi er ved emnet: Det er utroligt at det er normalt at rende nøgen rundt (eller for de heldige, i laser) i halvdelen af verdenen mens jeg dagligt skal stå til ansvar hos The Fashion Police vi så fint har fået ind med ske her i Norden, fordi jeg ikke gider gå i andet end joggingbukser og røjser. Jaja, jeg kan da godt se at det måske ikke ligefrem er det smarteste outfit, men come on. Brug jeres tid på noget mere værdifuldt end min påklædning!

/Fejlprinsessen (der ivrigt ikke kan gå med jeans uden at snuble og går i røjser når solen skinner)

onsdag den 17. august 2011

Bogen der var svær at få

Idag skulle jeg endnu engang trækkes igennem sølet af autoriteter og klogere mennesker end jeg.

Jeg skulle s' gerne have udleveret min psykologi håndbog så jeg kan komme igang med at læse lektier og få en uddannelse. Pardon ME for at ville bidrage til samfundet!

Jeg bliver mødt af en aldeles tyk dreng med vandkæmmet hår der var blevet sat til at lege politibetjent på bogdepotet. Depotet udleverer ikke bøger medmindre man har et bevis på at man er elev på skolen, åbenbart. Sikke et pigtrådshegn i har fået sat op der! Der er sikkert også rigtig mange der sidder derhjemme i stueerne "gu' ve' hva' jeg ska' lave idag? JEG HAR DET! Jeg tager ned på en fremmed skole, famler mig vej til bogdepotet, får udleveret Alverdens Geografi 2, og SÅ skal jeg hjem og hygge med den". Nej vel?

Det tog en time at få det skide bevis af en inkompetent Fru. Stramimasken og SÅ ned til bogdepotet. HA!, kæmmede gris. JEG vandt. Giv mig så min umådeligt kedelige håndbog.

Prikken over i'et var da jeg en time senere i fransk er blanket af BIG TIME. Jeg synes de alle sammen var så langt foran, som de sad der og slyngede ord ud jeg ikke synes vi havde gennemgået. Det viser sig så at det hele står på side 13, og da det bliver min tur til at indsætte et af ordene siger jeg det geniale: "Der skal stå et-eller-andet". Alle vender sig om. Hvem er hende den mentalt retarderede nede bagerst?

Det er såmændt bare fejlprinsessen, der iøvrigt kun har tabt sin taske midt på vejen 1 gang i dag.

/Fail




tirsdag den 16. august 2011

Ils m'appellent "princesse d'erreur"

Fransk er ikke min stærke side. Hvad er så bedre at give sig til, end at læse intensivt fransk i et halvt år? 1000 ting!

Jeg kunne f.eks. blive hjemme og klø myggestik og tælle tæer. Det ville på alle måder gøre dagen mere spændende end den absolut nedstursklasse jeg er endt i. Har absolut INTET tilfælles med nogen af de knap 25 mennesker jeg skal tilbringe hver dag i et halvt år med.

Fejlprinsessen er ikke socialt anlagt fra naturens side, men prøver på alle måder at spille med de kort, der er givet. Det er efterhånden et faktum at de eneste væsner der kan være i hendes omgangskreds, er folk der ikke er bange for at tage i byen med gummistøvler på.

Dem er der ikke mange af på cours de français.

/Fejlprinsessen er videre